Наши партнеры

Menu



Kent Nielsen: Vi var tålmodige og kyniske

Dansk fodbold

Brøndby IF besejrede i dag Randers FC med 3-1. Holdets cheftræner Kent Nielsen mener, at opskriften på det positive resultat skal findes i, at man først og fremmest var tålmodige og kyniske, når chancerne opstod.

“Spillet var ikke specielt prangende i dag, men jeg synes, at vi har godt styr på dem. De er nok bedst på banens midte, hvor de var i overtal, mens vi var bedst i og omkring felterne og det kan vi helt sikkert tage med os,” fortæller Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi fightede os til de tre point, og det er jeg egentlig helt tilfreds med. Kynismen var der i dag, men også tålmodigheden, hvor vi formår at vente på, at chancen opstår.”

“Det er bestemt nogle ting i dag, som vi kan tage med os på torsdag, når vi møder Hertha Berlin i kvalifikationen til Europa League-gruppespillet. Selvfølgelig selvtillid, men også at vi ikke skal bruge et hav af chancer for at score. Alle ved, at effektivitet er så hamrende afgørende i europæiske kampe.”

Læs også:

Brøndby sejrede i Randers



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu