Наши партнеры

Menu



Kenneth Perez fritstillet i Ajax

Andet fodbold

Danske Kenneth Perez’ agentfirma, First Artist, har i dag været til møde med Ajax-ledelsen, hvor man er nået til enighed om en kontrakt-ophævelse til landsholdsspilleren.

Den danske offensivspiller, Kenneth Perez, led forleden dag et nederlag til Ajax Amsterdam i en retsag, som omhandlede, at det var imod kontraktbetingelserne, at han skulle træne med reserverne.

I dag har Perez’ agentfirma været til samtale med Ajax, hvorefter følgende besked blev publiceret på agentbu¬reauets hjemmeside:

“Agenterne Karsten Aabrink og Michael Johansen har i dag ved forhandlings¬bordet i Ajax, forhandlet frem til at tiden i Ajax er forbi for Kenneth Perez. Efter 66 kampe og 26 mål og anfører på cv’et i Ajax har parterne i dag nu indgået en aftale om at ophæve kontrakten.”

”Jeg kan nu fokusere på min fremtid. Jeg ønsker Ajax held og lykke, og vil gerne takke alle for den støtte jeg har fået,” siger Perez til klubbens hjemmeside.

Perez vil nu udnytte de næste dage til at tænke på fremtidsplanerne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu