Den tidligere Brøndby-aktionær Torben Røsler og Thomas Olsen har skudt sig ind i Lyngby Boldklub, som er blevet et aktieselskab igen.
I slutningen af 2001 blev Lyngby erklæret konkurs, og blev tvangsnedrykket til Danmarkserien. Det er dog gået hurtigt for den sjællandske klub, som allerede efter seks år spiller i SAS-Ligaen igen.
Lyngby har derfor igen oprettet et aktieselskab, hvor Torben Røsler og Thomas Olsen er gået ind.
”Lyngby Boldklubs bestyrelse har vurderet, at klubben har foreningsregi og en god økonomi til, at drive et aktieselskab. Vi har fundet ud af, at Lyngby vil gøre stor fremgang både økonomisk og organisatorisk. Det er derfor godt for klubben at Torben Røsler og Thomas Olsen er kommer ind,” sagde Martin Strouhal, som er bestyrelsesformand i klubben på pressemødet.
”Thomas Olsen og jeg har igennem det seneste år, haft kontakt til bestyrelsen i Lyngby. Det er meget vigtigt, at vi har haft grundig forarbejde, så det hele ikke skulle være en forhastet beslutning,” udtalte Torben Røsler.
Stærkt!!
Så smid penge til et stadion UDEN LØBEBANE!
hehe ja. Løbebane på et stadion hører ikke hjemme.
Det er da praktisk med løbebaner;)