SønderjyskE kom aldrig op i det gear, som spillerne gjorde i midtugen, hvor de ydmygede FC København. Sønderjyderne spillede blot 0-0 mod nedrykningstruede HB Køge.
SønderjyskE’s hjemmebane Haderslev Fodboldstadion dannede torsdag aften rammerne om en enestående præstation fra hjemmeholdet, da man besejrede topholdet FC København med hele 5-0 i pokalturneringen.
I dag manglede viljen og målene, da de tørnede sammen med HB Køge, som ligger under nedrykningsstregen.
En dårlig stemning spredte sig på lægterne blandt hjemmeholdets tilhængere efter godt ti minutters spil, da Nicolaj Agger måtte udgå med det, som ved første øjekast lignede en alvorlig skade.
Holdene kom dog aldrig op i gear, og de 2.725 fremmødte tilskuere måtte forlade stadion med en skuffende 0-0-kamp i hukommelsen, som aldrig formåede at blive underholdende i den bidende kulde.
Resultatet betyder, at HB Køge fortsat ligger på 11.-pladsen med nu syv point på kontoen, mens SønderjyskE indtager ottendepladsen med 15 point efter 14 spillerunder.
Skriv et svar