Robbie Keane nåede kun at spille i Liverpool i et halvt år, før han blev sendt tilbage til Tottenham. Trods den manglende succes kalder han sig for bedre end sine tidligere holdkammerater.
Robbie Keane var ikke den mest succesrige angriber i Liverpool i det halve år, han nåede at være i klubben, før han blev sendt tilbage til Tottenham, der gerne ville have den irske angriber tilbage.
Det har dog ikke fået Keane til at miste selvtilliden, for i dag udtaler han, at han var bedre end sine tidligere holdkammerater.
“I de seneste ti år har jeg bevist, at jeg er i stand til at lave mit arbejde og score mål. Ikke for at nedgøre nogen i Liverpool eller de spillere, der var foran mig i køen, men jeg tror, at mit CV var en lille smule bedre end deres,” siger han ifølge Berlingske Tidende.
Skriv et svar