På en forrygne anden halvleg vandt Brøndby. Efter 55 minutter gjorde svenske Samuel Holmén det til 1-0, Brøndby-spillene havde dårlig nok fået hænderne ned, da Marcus Allbäck gjorde det til 1-1 få minutter senere. Godt og vel 10 minutter senere gjorde Chris Katongo det til 2-1, på en friløber, som han udnyttede iskoldt.
Kampen startede med 10 – 15 minutters forsinkelse, da billetsystemet gik ned i et par minutter, så vurderede Brøndbys sikkerhedschef, det ville være mest forsvarligt at udsætte kampen i 10 – 15 minutter. Kampen blev ydligere forsinket, da en flok FCK-fans valgte at kaste romerlys ned blandt Brøndby-fans.
Da kampen endelig kom igen, startede FCK med at presse det fysisk-svækkede Brøndby-hold, der i dagens anledning måtte undvære kaptajn Gislason og Mark Howard.
Efter godt og vel 10 minutter, sprang Michael Gravgaard højere end Stephan Andersen ved en frisparkssituation, men svenske Max von Schlebrügge fik afværget hovedstødet på stregen.
FCK kunne ikke holde presset, så Brøndby overtog mere og mere og mere spillet, dog uden at komme til rigtig store chancer.
Brøndbys mest farlige i første halvleg, Chris Katongo, var tæt på at bringe Drengene fra Vestegnen i front, da han med fem minutter til pausen skød et rigtig flot langskud af sted fra 20-25 meter og Jesper Christiansen kunne ikke holde langskuddet, men returbolden blev ikke farlig.
Anden halvleg var meget mere velspillet end første halvleg. 10 minutter efter pausen gjorde Samuel Holmén det til 1-0, efter Daniel Wass havde lagt indlæg ind i feltet, strøg bolden om til Thomas Rasmussen, som sendte den ind i feltet igen, Holmén tog bolden til sig og sendte bolden i mål til stor jubel på det meste af Brøndby Stadion.
FCK svarede hurtigt igen på Brøndby-scoringen, da tjekkiske Zdenek Pospech sendte et indlæg ind i feltet, som Marcus Allbäck headede i mål.
Brøndby fortsatte med at dominere og midt i anden halvleg gjorde Chris Katongo det til 2-1, da han blev sendt af sted i dybden af Kasper Lorentzen, derefter sendte Katongo bolden sikkert forbi Jesper Christiansen.
Efter målet begyndte FCK at satse, men FCK fik ikke nogen rigtig store chancer, påtrods af indskiftninger af den brasilianske duo, José Junior og Ailton Almeida.
Med nederlaget er FCK nu rykket ned på tredje pladsen, imens Brøndby avancerede til 7. pladsen.
Skriv et svar