Наши партнеры

Menu



Katastrofal afslutning i Parken

EM 2008

Der er garanteret god underholdning når de to skandinaviske lande, Danmark og Sverige, tørner sammen. Aftenens kamp i Parken var ingen undtagelse, vi fik god underholdning gennem det meste af kampen, men til sidst gik det galt og kampen endte i en ren katatrofe.

Som altid, når disse to lande møder hinanden, var der intensitet fra start af. Tilskuere i Parken var klar, og forventningerne var store. Både svenskere og danskere var mødt op, for at støtte deres drenge.

Kuldegysninger gik gennem stadion, da ”Der er et yndigt land” blev sunget. Hele stadionet sang med, bortset fra svenskerne, der selvfølgelig bare holdte sig til deres egen nationalsang.

Kampen startede lidt nervøst ud, og ingen af holdene ville rigtig, eller kunne ikke, tage styringen. Men det skulle dog vise sig at være svenskerne, der kom bedst fra start. Michael Gravgaard, i det danske forsvar, forærer Johan Elmander, der for tiden er i rigtig god form, en fri chance og svenskeren er sikker. 0-1 efter blot syv minutters spil.

Derfra var det svenskerne, der styrede begivenhederne og det udmøntede sig i endnu et mål. Det var denne gang Petter Hansson, som med lidt hjælp fra en dansk ryg, kunne sende bolden ind bag en chanceløs Thomas Sørensen i målet. 0-2.

Det skulle blive endnu værre for Danmark. Igen er det den gamle Brøndby-spiller Johan Elmander, der kommer på måltavlen. Wilhelmsson driblede sig fri ude på kanten, serverede bolden for Elmander, der med en hæl-afslutning igen passerede Sørensen i målet. Der var blot spillet 25 minutter, 0-3, og det så nu meget svært ud for Danmark.

Daniel Agger bragte lidt håb tilbage for Danmark, da han med en følt afslutning, flot sendte bolden i mål. 1-3, og der kunne nu anes lidt håb for Danmark, der dog måtte gå til pause bagud 1-3.

Dette håb blev endnu større i starten af anden halvleg. Efter en noget halvdårlig start for Danmark, dukkede Jon Dahl pludselig op ud af ingenting. Han blev spillet helt fri efter en svensk fejl, og her svigter måltyven ikke. Med et flot og velplaceret skud, sendte han Danmark tilbage i kampen.

Og der skulle også blive udlignet. Bolden ender, efter et halvkikset indlæg, hos Leon Andreassen, og han trykkede af første gang. Det viste sig som en rigtig god idé, for bolden sejlede hele vejen ind i det svenske mål. Flot comeback af Danmark, der fik udlignet efter at have været bagud hele 3-0.

Få minutter senere var Danmark tæt på, men afslutningen fra Jon Dahl var ikke god nok. Det var i det hele taget Danmark, der overtog styringen af kampen. De pressede rigtig godt på de følgende minutter.

Danmark fortsatte presset, og Sverige var trætte og ventede mest af alt på at kampen skulle blive fløjtet af.

Mod slutningen af kampen blev lyset slukket for Danmark. Christian Poulsen mistede fuldstændig kontrollen over sig selv, og slog en svensk spiller i maven. Dommeren så det, og Poulsen skulle selvfølgelig have det røde kort, og svenskerne et straffespark. Det var der dog en dansk tilskuer der ikke var så tilfreds med. Han løb ind på banen, og forsøgte at overfalde dommeren. Michael Gravgaard kom heldigvis i mellem, og fik stoppet ham.

Overfaldet fik dommeren og hans linjevogtere til at forlade banen, og overvejelserne gik nu på om kampen skulle genoptages. Spillerne blev kaldt ind i omklædningsrummet indtil en beslutning blev taget.

Kampen blev ikke genoptaget, og på storskærmen i Parken blev Danmark noteret for et 3-0-nederlag.



Kommentér

5 kommentarer til “Katastrofal afslutning i Parken

  1. AK siger:

    Lorte tilskuer..Hvad fanden tænker han på? Poulsen er da også en idiot. At slå en spiller i maven……….Hans IQ er vel på – 60?

  2. Lasse Hansen siger:

    Skandaløst!!!!!!!!

    Christian Poulsen er en NAR!

  3. AK siger:

    Ja, han er.. Markus Rosenberg har sikkert også gjort noget, men det giver ikke Poulsen lov til det her…

  4. Mike Justesen siger:

    Jeg hylder stadig C. Poulsen.

    Han er en stor dansk spiller

  5. Mikkel Lasson siger:

    Han er stadig en af de bedste danske spillere, men selvfølgelig var det dumt lavet af ham i går, og det kommer til at koste ham mindst fire kampe på landsholdet. Lige nu er jeg bare pissed over ham tilskueren der er bosat i Sverige! Alle landsholdets spillere burde personligt få lov til at slå ham til døden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu