Наши партнеры

Menu



Kakas fætter forlænger med Vejle

Dansk fodbold

Eduardo Delani Santos Leite, der er fætter til AC Milans Kaka, har i dag forlænget sin kontrakt med vejlenserne, så den løber frem til 2010.

Den brasilianske offensivspiller Eduardo Delani Santos Leite tiltrådte i Vejle sidste sommer, og begge parter har været så tilfredse med samarbejdet, at han i dag fik sin kontrakt forlænget til 30. juni 2010.

”Delani er en hurtig og fysisk stærk offensiv spiller, der kan bruges både som højrekant og i angrebet. Når vi vælger at forlænge med Delani, er det fordi, vi i flere og flere situationer bliver gjort opmærksomme på hans potentiale. Som indskiftningsspiller har han i flere kampe gjort en forskel, og med den 2-årige aftale får han ro til at gøre sine spidskompetencer mere konstante. Delani er en lærevillig og nysgerrig person, der på bare ét år har været nem at integrere i Vejle Boldklub,” udtaler klubbens sportschef Hans Lauge.

”Jeg er meget glad for forlængelsen. En aftale på to år giver mig ro til at arbejde hårdt på at etablere mig og blive en endnu bedre fodboldspiller. Jeg håber på at bide mig fast på holdet, hvilket også er mit mål. Og så bliver det jo ekstra spændende at spille i Superligaen næste sæson. Det har hele holdet og jeg set frem til. Derudover giver aftalen min familie og mig to år mere i Danmark. Vi er meget glade for at være her og ser frem til at fortsætte opholdet i Vejle,” siger en lykkelig Delani.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu