Morten Olsen har i dag udtaget sin trup til de kommende venskabskampe mod Sydkorea og USA. Olsen har blandt andre givet genvalg til Thomas Kahlenberg.
Det danske A-landshold skal op imod Sydkorea i Esbjerg den 14. november, mens mandskabet fire dage senere møder USA i Århus. Begge kampe er venskabskampe og landstræner Morten Olsen satte i dag navnene på de spillere, som er udtaget til truppen.
Olsen må undvære Nicklas Bendtner, som døjer med en skade, hvilket har givet chancen til SAS Ligaens topscorer Morten Duncan Rasmussen, som står noteret for elleve mål i ligaen.
Michael Lumb er udtaget til fordel for Michael Jakobsen, mens også Johan Absalonsen er at finde blandt de udvalgte. Thomas Kahlenberg er kommet sig over et langt skadesforløb, og derfor er han også tilbage i det varme selskab, efter at han ikke har repræsenteret landsholdet siden juni måned, hvor modstanderen var arvefjenderne fra Sverige.
Således ser Danmarks trup til de to venskabskampe ud:
Stephan Andersen, Brøndby
Thomas Sørensen, Stoke
Daniel Agger, Liverpool
Lars Jacobsen, Blackburn
Michael Lumb, AGF
Per Krøldrup, Fiorentina
Simon Kjær, Palermo
William Kvist, FC København
Christian Poulsen, Juventus
Jakob Poulsen, AGF
Michael Silberbauer, Utrecht
Søren Rieks, Esbjerg
Thomas Enevoldsen, Groningen
Thomas Kahlenberg, Wolfsburg
Dennis Rommedahl, Ajax
Jesper Grønkjær, FC København
Johan Absalonsen, OB
Jon Dahl Tomasson, Feyenoord
Martin Jørgensen, Fiorentina
Morten Duncan Rasmussen, Brøndby
Søren Larsen, Duisburg

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar