AGF var i aften taget til Aalborg, hvor AaB ventede. Gæsterne dominerede også kampen, men ingen af holdene formåede at komme på måltavlen i 0-0-kampen.
Inden kampen mellem AaB og AGF blev sparket i gang var forventningerne på kogepunktet, da den jyske klassiker har for vane at blive underholdende.
Første halvleg bød ikke på nogen synderligt store muligheder, hvor boldbesiddelsen hovedsageligt lå på midtbanen, hvor AGF havde det største spilovertag.
AGF’erne kom også bedst ud til anden halvleg af affæren, hvor meget tydede på, at AaB-spillerne havde svært ved at organisere deres spil på den måde, de ønskede til at tackle udeholdets taktik.
Den største chance i kampen tilfaldt dog AaB, da Louay Chanko tog et frispark lige uden for AGF’ernes straffesparksfelt, som ramte overliggeren.
I kampens afsluttende fase havde begge mandskaber mulighed for at sikre tre point, men fælles for begge hold var, at skarpheden foran målet manglede. Derfor måtte parterne dele pointene mellem sig, og kampen endte derved 0-0.
Det uafgjorte resultat betyder, at AGF ligger på syvendepladsen med 23 point, mens AaB ligger nummer fem med 24 point på kontoen.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar