Den italienske storklub Juventus har vist stor interesse i Bari-cheftræneren Antonio Conte, men til ledelsens store overraskelse, valgte han at forlænge med oprykkerklubben i stedet for at overtage det tomme Juve-trænersæde.
Juventus’ ledelse har ambitioner om at hente en italiener til trænerposten, men jagten er ikke gået som man ønskede sig i første omgang.
Den tidligere Juventus-midtbanespiller, Antonio Conte, stod højst på ønskelisten, men til ledelsens store skuffelse, valgte han at forlænge sin kontrakt med Bari, som han netop har sikret oprykning til Serie A. Han har forlænget sin kontrakt, så han er endnu en sæson i klubben.
”Mit valg faldt på Bari, eftersom der ikke var kommet nogen afklaring på Juventus-tilbuddet. Jeg føler mig godt tilpas i Bari, så derfor valgte jeg at forlænge. Det tog ikke lang tid for mig, at træffe denne beslutning,” forklarede Antonio Conte på et pressemøde.
Juventus-ledelsen fyrede Claudio Ranieri i midten af maj måned i år, efter at parterne havde samarbejdet i to år.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar