Наши партнеры

Menu



Juventus snød romerne i slutminutterne

Italiensk fodbold

Juventus stod i dag overfor deres styrkeprøve, da de for første gang siden oprykning skulle møde et tophold i Serie A, nemlig førerholdet AS Roma.

Oprykkerne fra Juventus gæstede hertil eftermiddag AS Roma på Stadio Olimpico. Og den gamle dame viste gode takter ved at komme først på tavlen i topbraget.

Efter 17 minutters spil kunne David Trezeguet bringe gæsterne foran med målet til 1-0. Trezeguet nåede forrest på et indlæg, og kunne dermed let heade bolden i Roma-målet.

Ydmygelse på egen bane ville hjemmeholdets stjerne midtbanespiller, Francesco Totti, dog ikke lægge navn til. Han bragte romerne tilbage efter en halv times spil, da han kunne sende bolden i mål ved fjerneste målhjørne.

Efter scoringen skulle der blot gå fem minutter før Totti endnu en gang var i målscorerens rolle. Totti opsnappede bolden efter noget klumpspil i Juventus’ straffesparksfelt og kunne nemt sende bolden ind bag Juves Buffon.

Juventus var dog ikke taget til Stadio Olimpic, for at vende hjem uden point. Med blot tre minutter tilbage af den ordinære spilletid, blev der bragt balance i regnskabet for anden gang i kampen.

Vicenzo Iaquinta dukkede op på et hjørnespark, hvor han formåede at sende bolden over Romas keeper, Doni, mens bolden fortsatte op i det fjerneste målhjørne til kampens slutresultat 2-2.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu