Juventus slog lørdag aften Fiorentina, der havde Per Krøldrup i midterforsvaret hele kampen. Med sejren er Juventus rykket op på førstepladsen á point med Inter, men Den Gamle Dame har spillet en kamp mere end Inter.
Starten af kampen var hektisk, da begge hold ville frem på banen og vise sig. Det slap Juventus bedst fra og styrede spillet, samtidig med de kreerede chancer, som efter otte minutter, hvor Del Piero var på spil, men den rutinerede angriber brændte chancen.
Hjemmeholdet kom efter 20 minutter i front, da Del Piero spillede Claudio Marchisio fri og Marchisio kvitterede frispilningen med at score sit første mål i Serie A.
Juventus var tæt på at bringe sig foran med 2-0 få minutter efter scoringen, men ind kom bolden ikke. I stedet for endnu et Juve-mål overtog Fiorentina spillet og kom frem til deres første seriøse chancer i kampen.
På trods af Fiorentina havde flere muligheder for at udligne, skete det altså ikke og derfor var stillingen 1-0 til Juventus ved pausen.
Anden halvleg startede som slutningen af første halvleg, hvor Fiorentina sad på spillet og pressede Juventus langt tilbage på banen, men Fiorentina kunne ikke få bolden i mål, selvom de havde flere chancer for at bringe balance i regnskabet.
Mod slutningen af kampen blev Fiorentina-presset hårdere og Gilardinho var flere gange tæt på at udligne, men Buffon stod en stor kamp i Juventus-målet og var en af de største årsager til at kampen endte 1-0 til Juventus, som skiftede Christian Poulsen ind kort før tid.
Skriv et svar