Den erfarne Juventus-keeper Gianluigi Buffon har gennemgået en succesfuld operation i sit venstre knæ. Klubben oplyser, at den italienske målmand vil være ude i omkring en måned.
Juventus-målmanden Gianluigi Buffon har gennemført en operation i sit venstre knæ. Klubben oplyser, at han har døjet med knæproblemer i et par måneder, men har udskudt operationen indtil Champions League-gruppespillet var færdigafviklet.
Den italienske storklub, der i øjeblikket ligger på tredjepladsen i Serie A, endte med at forlade gruppespillet i Champions League, da de tabte med hele 1-4 til Bayern München.
Ifølge klubbens hjemmeside var der tale om et simpelt indgreb i den 31-årige målmands ben, og det tog blot ti minutter, før operationen var ovre. Buffon kan nu se frem til en pause på en lille måned.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar