Juventus’ ledelse har i dag bekræftet, at klubben har skrevet en fireårig kontrakt med Lyons Tiago og Empolis Sergio Almiron.
Juventus er atter tilbage i Serie A, og holdet er for alvor i gang med at sikre sig forstærkninger til den kommende sæson. I dag sikrede klubben sig således to fireårige kontrakter med Lyons Tiago og Empolis Sergio Almiron.
Den portugisiske spiller Tiago er blevet købt i Lyon for omkring 110 millioner kroner, mens Juve har måttet slippe 50 millioner kroner for argentinske Sergio Almiron.
Tidligere på ugen skrev klubben kontrakt med Vicenzo Iaquinta, og han kan meget vel snart få følgeskab af sin gamle holdkammerat i Udinese, Fabio Quagliarella, som forventes snart at forstærke Juventus-angrebet yderligere.
Skriv et svar