Juventus har i dag valgt at forlænge kontrakten med den unge italiener, Paolo De Ceglie.
Storklubben fra Torino har torsdag valgt at vise fornyet tillid til deres 22-årige guldklump, Paolo De Ceglie.
Venstrebacken er kendt som en habil oplægger. Hans seneste aktion var i weekenden, da Juventus slog Milan med 4-2, hvor han lagde op til ét af Amauris to mål.
“Min nye kontrakt betyder, at jeg i fremtiden vil få endnu mere ansvar i Juventus. Jeg er taknemmelig for den tillid, som klubben har vist mig og for den store kærlighed, jeg mærker fra fansene,” siger De Ceglie i en kommentar til nyheden på “Den gamle dames” hjemmeside.
Paolo De Ceglie bliver således i Juventus indtil 2013.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar