Наши партнеры

Menu



Juventus fik endelig en sejr

Champions League

Hjemmeholdet hentede her til aften deres første sejr i denne sæsons Champions League, da det hjemme i egen hule blev til en smal 1-0-sejr over gruppens prügelknabe fra Israel.

Juventus tog her til aften hjemme imod israelske Maccabi Haifa. Tilskuerne på Stadio Olimpico måtte dog tage til takke med en målløs første halvleg, og de kunne takke Buffon i målet for, at de ikke allerede efter et minuts spil var bagud. Dvalishvili var helt alene foran mål, men en mirakelredning fra den italienske målmand gjorde, at Juventus kunne ånde lettede op.

Efter 16 minutter appellerede hjemmeholdet for straffespark, da Trezeguet blev revet omkuld, men den portugisiske dommer, Benquerença, var ikke overbevist. Han tildømte i stedet Juventus et frispark lige udenfor feltet som Fabio Grosso var tæt på at udnytte.

Anden halvleg startede godt for Juventus. Kun to minutter efter pausen fik de frispark i venstre side af banen, og ved bagerste stolpe dukkede forsvarsspilleren Chiellini op, og han kunne nemt heade bolden i mål.

Maccabi Haifa gjorde ikke tingene lettere for sig selv, da de tyve minutter før tid måtte se sig reduceret til ti mand. Dutra lavede en grim tackling på Chiellini, og det takserede Olegário Benquerença til direkte rødt, hvilket betød at den 19-årige midtbanespiller fik et tidligt i bad.

En mand i undertal og på udebane, mod Juventus, kunne israelerne ikke stille det store op. Juventus kørte stille og roligt sejren hjem, hvilket betyder, at de nu indtager 2.-pladsen i gruppen kun to point efter Bordeaux. Maccabi Haifa har stadig nul point og ser ud til at få det svært.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu