Juventus’ manager, Claudio Ranieri, giver et manglende udebanemål på Stamford Bridge skylden for at Torino-klubben ikke kom videre til kvartfinalen i Champions League.
Chelsea vandt det første opgør mellem de to klubber med 1-0 på hjemmebane og det at Juve ikke formåede at score i den kamp, mener Ranieri gjorde udslaget sammenlagt.
”Jeg tror at det, at vi ikke scorede på Stamford Bridge, gjorde forskellen. Det uafgjorte resultat er som et iskoldt bad for os, men sådan er fodbolden. Vi er meget kede af at være ude af Champions League” fortæller han til Sky Italia.
I returopgøret tirsdag aften kom Juventus foran to gange i løbet af kampen, men begge gange kom Chelsea tilbage og det hele endte ud i at kampen endte 2-2.
Læs også:
Skriv et svar