Наши партнеры

Menu



Jude Nworuh undgår måske operation

Dansk fodbold

Det var en sejlivet kamp, der kostede begge mandskaber store skader, da FCM og Randers FC stødte sammen søndag. Værst gik det ud over Mikkel Beckmann og Jude Nworuh, der begge må se frem til en pause. Sidstnævnte kan dog måske undgå sin ellers planlagte operation.

Den blot 19-årige Jude Nworuh fik søndag så stort et skrub på hovedet, at det resulterede i et kraniebrud og en tur på hospitalet. Her lignede det længe, at der skulle en operation til, men kraniebruddet har vist sig at være ukompliceret, og nigerianeren undgår måske kirurgiske indgreb.

“Han skal forholde sig i ro, og om en uge skal han så atter undersøges, hvor man bestemmer sig for, hvad der videre skal ske. Det betyder altså, at han undgår en operation i første omgang,” forklarer FCM-træner Kenneth Andersen til klubbens hjemmeside.

I den kommende uge skal teenageren overnatte hos diverse ledere og trænere fra FCM, så han ikke er ladt alene i tilfælde af problemer med bruddet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu