Наши партнеры

Menu



Juande Ramos: Intet er afgjort endnu

Spansk fodbold

I går tabte Real Madrid 2-0 til ærkerivalerne FC Barcelona på Camp Nou. Resultatet betyder, at catalanerne nu er 12 point foran madrilenerne, men det får ikke den nye Real Madrid-cheftræner, Juande Ramos, til at kaste håndklædet i ringen.

”Afstanden er betydelig, men der er mange kampe tilbage og andre hold vil også have noget at sige. Barcelona har vist, at de er på et meget højt niveau og i fremragende niveau, men vi må vente til anden halvdel af sæsonen, hvor Champions League går i gang igen, så får vi at se,” udtalte Real-cheftræner Ramos efter nederlaget.

På den modsatte bænk befandt Barcelonas cheftræner, Josep Guardiola, sig. Han er enig med Ramos, og mener bestemt ikke, at mesterskabskampen er afgjort endnu.

”Vi har vundet en kamp mere, og vi ved, hvad det betyder at slå Real Madrid, men det er kun én kamp. Der mangler stadig mange kampe, og de kan alle være farlige. Føringen over Real er god at have, men vi spiller ikke kun mod dem,” udtalte Guardiola.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu