Наши партнеры

Menu



Jönsson bliver klar til FCK-brag

Dansk fodbold

Brøndby IF har hentet stærkt til klubben i dette vindue, og et af de nye lod i truppen er Jon Jönsson. Denne forsvarsspiller måtte udgå fra Brøndbys seneste kamp mod FC Haka, men er klar mod FCK imorgen.

På forhånd så Brøndby ud til at være sikkert videre mod finske FC Haka, hvilket også lykkedes til fulde, da finnerne torsdag blev slået i UEFA Cup-kvalen. I pausen til denne kamp måtte nyindkøbet, Jon Jönsson, til de mange Brøndby-tilhængeres skræk forlade banen. Dog bliver den stærke forsvarer klar til det store derby mod FCK.

“Jeg har lidt problemer med foden, den jeg skadede mod Randers. Den hævede lidt, så jeg valgte at udgå, for ikke at belaste den mere en højest nødvendigt. Jeg har altid haft lidt problemer med min ankel, så det var bedre at hvile til kampen på søndag,” forklarer Jönsson til bold.dk og fortsætter:

“Jeg er helt sikkert klar til kampen mod FC København, jeg kunne også have spillet anden halvleg mod Haka, hvis det skulle være,” siger Jönsson.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu