
FC Nordsjælland-profilen Jonathan Richter, som tilbage i juli måned sidste år blev ramt af lynet, er nu i så god bedring, at han er blevet udskrevet fra hospitalet.
Den talentfulde FC Nordsjælland-profil Jonathan Richter blev den 20. juli 2009 ramt af lynet i forbindelse med en træningskamp mod Hvidovre.
Igennem en længere periode var det uvist, om Richter ville overleve, men hans tilstand blev væsentligt mere stabil, efter at han fik amputeret det nederste af sit venstre ben.
Siden da har Richter vist så positive takter, at han nu er blevet udskrevet fra hospitalet.
”Han er til undersøgelser flere gange om ugen, selvfølgelig, men han er blevet udskrevet, og det ser fint ud. Det går stille og roligt fremad med små skridt hele tiden, så det ser positivt ud,” forklare Jonathans tvillingebror, Simon Richter, til TIPS-bladet.
Simon Richter er netop blevet fyret i FC Nordsjælland, og derfor vil han nu prøve lykken i 1. divisionsklubben AB på prøvetræning.
”Min egen situation tager jeg stille og roligt. Det er jo ingenting i forhold til, hvad Jonas og familien har gennemgået det sidste halve år. Det allervigtigste for mig er, at hele familien Richter kommer ovenpå,” slutter han.
Skriv et svar