Jon Dahl der tidligere på dagen, blev officielt præsenteret i spanske Villarreal på en lejekontrakt, kan få sin debut mod Real Madrid.
Jon Dahl Tomasson blev lejet af Villarreal, tidligere på dagen, han skal hjælpe holdet op i tabellen, fra deres foreløbige skuffende 11.-plads.
Efter det obligatoriske lægetjek og en hurtig kontraktunderskrivning, måtte danskeren svare på spørgsmål fra den spanske presse, der ville vide, om han var klar til at debutere i weekendens kamp mod Real Madrid.
”Det er ikke usandsynligt, at jeg får debut mod Real. Jeg har godt nok ikke trænet med de sidste par dage, men jeg er med i morgen og skal have en snak med træneren. Det er en stor kamp, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig til at komme i kamp, men det kommer også an på, om jeg er frisk ovenpå den her tur,” sagde Jon Dahl Tomasson til Ritzau.
De seneste to dage har været meget hektiske, da detaljerne skulle i den halvårige lejeaftale skulle forhandles endelig på plads. Og danskeren føler sig derfor smule mærket ovenpå en dag, der startede med en flyvetur fra Paris til Valencia klokken fem om morgenen.
Kampen er ikke den letteste for Tomasson at starte med, hvis man kigger på Villarreals statistik.
I de seneste 10 kampe mellem de to hold er det blevet til fire Real Madrid-sejre, mens de resterende seks kampe er endt uafgjort.
De seneste tre opgør, er alle blevet uafgjort, senest på El Madrigal for godt et år siden.
Skriv et svar