Den danske angriber Jon Dahl Tomasson er blevet tilbudt kontrakt af fire klubber, heriblandt Olympiakos og Villarreal.
Den danske landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson har flere tilbud at vælge i mellem, når han skal bestemme sin fodboldfremtid inden for de næste par uger. Det kan politiken.dk fortælle.
”Jeg har tilbud fra fire forskellige klubber. Olympiakos og Villarreal er to af dem. Jeg har ikke besluttet mig endnu,” sagde Jon Dahl Tomasson til politiken.dk.
Angriberen har kontrakt med den tyske klub Stuttgart, men klubben ønsker ikke at beholde danskeren, der i den seneste halve sæson var udlejet til spanske Villarreal.
Den 30-årige landsholdsanfører og suveræne topscorer med 46 mål i 90 kampe har tidligere spillet for klubber i Holland, England, Italien, Tyskland og Spanien.
Skriv et svar