Tottenham har fået en skuffende start i Premier League, og ifølge flere medier, har Tottenhams formand, Daniel Levy, og Martin Jol fået en aftale på plads omkring en kompensation, hvis Jol skulle forlade trænersædet i utide.
Ifølge flere engelske medier har Tottenhams formand, Daniel Levy, holdt et møde med resten af bestyrelsen samt træner Martin Jol. Det afvises dog imidlertid af Daniel Levy.
“Der har ikke været noget bestyrelsesmøde, og heller ikke et krisemøde. Og de medier, som siger, at vi har indgået en kompensationsaftale med Martin Jol, er helt ude i skoven. Vi har ikke engang diskuteret det emne, og det kommer vi heller ikke til,” sagde Levy til telegraph.co.uk.
“Vi tillader ikke os selv at køre ud på et sidespor på grund af medier. Vores fokus ligger i at vinde kampe,” fortalte Levy videre.
Tottenham var inden sæsonen blev skudt i gang, spået til at kæmpe med helt oppe i toppen ved siden af de fire storhold Arsenal, Liverpool, Chelsea og Manchester United. Sådan er det dog ikke gået, da Tottenham lige nu indtager 18. pladsen efter fem spillede kampe.
Skriv et svar