En mindre del af FC Barcelonas fanskare er nu så utilfredse med Barcelonas bestyrelse, at de kræver præsidentvalg snarest.
Da Barcelona ikke er privat ejet, men derimod ejet af egne medlemmer, har medlemmerne til hver en tid ret til at kræve nyt præsidentvalg, og det er umiddelbart hvad en mindre gruppe af Barca-fans har gjort.
Hvis i alt fem procent af Barcelonas medlemsskare der tæller cirka 117.000 skriver under på en protest mod præsident Laporta inden 14 dage, har de tilladelse til at gå skridtet videre med deres vrede. Kan gruppen herefter få 2/3-dele af medlemmerne bag sig, er Laporta tvunget til at udskrive valg, hvor han ikke selv kan stille op.
“Skuffelsen er enorm. Hvis bestyrelsen trådte tilbage om få dage, så ville de måske få et godt eftermæle. Men ser man bort fra trofæerne, har deres ledelse af klubben efter min mening været pinlig,” siger manden i spidsen for de vrede Barca-fans, advokaten Oriol Giralt, til spansk presse.
Joan Laporta overtog magten i storklubben da året hed 2003, han lovede blandt andet et køb af David Beckham der derimod endte hos ærkerivalerne Real Madrid, det gik ikke særlig godt ind hos Barcas fans, det endte dog med at køb af troldmanden Ronaldinho, der blandt andet førte Barcelona til vinder af Champions League, og den spanske liga. Resultaterne har desværre set skidt ud de sidste par år, og derfor tyder noget på at et præsidentvalg i den kommende tid ikke lyder urealistisk.
Barcelona tager i næste runde imod Mallorca, der er placeret som nummer 7 i tabellen.
Skriv et svar