I en intern analyse er både landstræner Morten Olsen og kommunikationschef Lars Berendt blev kritiseret. I dag forsvarer DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen dem.
Efter en del kritik af Dansk Boldspil-Unions image i en intern markedsanalyse henviser DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen i dag til en anden undersøgelse, som blev foretaget af Webpol i februar, hvor kun syv procent af de adspurgte havde et negativt billede af fodboldforbundet.
Jim Stjerne Hansen forsvarer derudover landstræner Morten Olsen og kommunikationschef Lars Berendt, som begge var i skudlinjen i den seneste analyse, som er omtalt i Jyllands-Posten.
”Morten Olsens vigtigste opgave er at vinde fodboldkampe. Når det sker, er der ingen, der kritiserer hverken ham, landsholdet eller DBU. For Lars Berendt gælder, at han gennem sit arbejde – hvoraf det meste foregår i kulissen – har professionaliseret kommunikationen i DBU, så vi i dag fremstår med en langt stærkere profil end ved hans ansættelse,” siger Jim Stjerne Hansen til DBU’s hjemmeside.
Læs også:
Skriv et svar