Наши партнеры

Menu



Investor: Brøndby er truet af konkurs

Dansk fodbold

En af investorerne i Peter Schmeichels Brøndby-projekt, Aldo Petersen, påstår nu, at klubben fra vestegnen er truet af konkurs.

Aldo Petersen var blandt investorerne i det projekt Peter Schmeichel ville stable på benene i Brøndby. Klubben valgte dog at takke nej til tilbudet, og Aldo, der førhen har været storaktionær i FC København, hævder nu, at klubben fra vestegnen er i fare for at gå konkurs.

”Et usikkert økonomisk fundament, manglende sportslig succes og en forretningsmodel, som generer underskud, betyder, at Brøndbys ledelse er tvunget til handling. I realiteten har Brøndby måske kun 25 mio. kr. at drive forretningen for, som angiveligt giver mellem 9 og 13 mio. kr. i underskud. Men forudsætningen for det underskud er sportslig succes, hvorfor vi hælder til en antagelse om, at underskuddet risikerer at blive op mod 20 mio. kr. i 2007,” sagde Petersen til

Business.dk.

Hvis der ikke sker ændringer i Brøndby snart er Petersen bange for, at konsekvensen vil blive konkurs.

”Med dette fundament er jeg ikke sikker på, at Brøndby kan tiltrække nye investorer, heller ikke hvis de ophæver forskellen mellem A- og B-aktier. Men hvis der ikke sker noget nu, risikerer klubben at gå konkurs,” sluttede Aldo Petersen



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu