Inter besejrede her til aften Napoli med 2-1-sejr. Med sejren er Inter nu ubesejrede i ni kampe i Serie A, hvor man fortsat sidder solidt på førstepladsen.
Inters colombianske forsvarsspiller Cordoba scorede hjemmeholdets første mål, da liga-førerholdet havde besøg af Napoli.
Ti minutter senere blev Inters føring udbygget, da den ghanesiske midtbanespiller Muntari scorede til 2-0. Napolis angriber Ezequiel Lavezzi fik dog reduceret i første halvleg.
Derefter blev der ikke scoret flere mål i opgøret, hvilket betyder, at de forsvarende mestre nu er ubesejrede i de seneste ni ligakampe.
I landets hovedstad fik AS Roma besøg af Fiorentina, hvor den danske forsvarsspiller Per Krøldrup spillede hele kampen. Hovedstadsklubben vandt 1-0 på mål af Francesco Totti.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar