Наши партнеры

Menu



Inter-spiller overvejer stop på landsholdet

Italiensk fodbold

Patrick Vieira har siden november sidste år siddet på tribunen med en skadet akillessene, hvilket måske betyder et farvel til det franske landshold.

Patrick Vieira har haft store problemer med skader siden VM-finalen i 2006, hvor Frankrig tabte efter straffespark til Italien. Derfor har han kun optrådt for landsholdet enkelte gange siden. Siden november sidste år har han heller ikke været brugbar for Inter grundet en skadet akillessene.

De mange skader har også sat sine spor hos den tidligere Arsenal-anfører, der ikke afviser et farvel til landsholdet.

“Hvis det fortsætter sådan her, så bliver jeg nødt til at træffe en beslutning. Mest sandsynligt bliver jeg nødt til at droppe landsholdet,” siger Vieira til den franske avis L’Equipe.

“Hvis situationen gentager sig selv, så må jeg se tingene i øjnene. Jeg kan ikke se mig selv spille fem-seks kampe, komme tilbage på det franske landshold for så at være ude i to til tre måneder igen på grund af skader,” fortsætter han.

Patrick Vieira har optrådt 106 gange for det franske landshold siden debuten i 1997.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu