Наши партнеры

Menu



Inter slog planmæssigt Lazio

Italiensk fodbold

Inters svenske angriber, Zlatan Ibrahimovic, beviste igen i aften, hvorfor hans målnæse er så skarp. Han scorede kampens første mål, og herefter fulgte holdkammeraten Sulley Ali Muntari, som fordoblede føringen til slutresultatet 2-0.

Zlatan Ibrahimovic løb igen i aften med det meste af opmærksomheden, da han egoistisk prøvede at afdrible to mand i stedet for at spille Sulley Muntari fri, som stod bedre placeret.

Men svenskeren beviste sin klasse, da han efter 58 minutters spil kom på måltavlen. Han kanonerede bolden i målet, og siden hen løb han hen til Inter-fansene og satte fingeren op til munden for at antyde, at de skulle stoppe med at kritisere ham.

Landsholdsspilleren var også i fokus ved holdets andet mål. Han lagde nemlig bolden til rette for medspilleren Sulley Ali Muntari med en smart pasning, hvorefter Muntari lukkede opgøret med målet til 2-0.

Inter er nu ti point foran bysbørnene fra Milan, der spiller mod Catania søndag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu