Inter var her til aften med de overbevisende cifre 2-0, da man mødte Fiorentina. Danskerklubben havde både Jørgensen og Krøldrup med fra start.
Fiorentinas cheftræner, Claudio Cesare Prandelli, havde valgt at placere Martin Jørgensen på en uvant position, da han som anfører, skulle tage sig af den defensive midtbane. Mens Per Krøldrup var at finde på sin vanlige plads i midterforsvaret.
Men allerede efter elleve minutters spil slog Inter-stjerneangriberen Zlatan Ibrahimovic til. Mario Balotelli lagde bolden ind i panden på svenskeren, men den første afslutning blev pareret af Fiorentina-keeperen Sebastien Frey, men på riposten var landsholdsangriberen sikkerheden selv. Dermed kunne man notere en 1-0-føring til Inter-mandskabet, hvilket holdt halvlegen ud.
Kampens anden og sidste scoring skulle findes i de døende minutter af anden halvleg, hvor selvsamme Ibrahimovic lukkede kampen, da han kanonerede bolden i mål på frispark via overliggeren.
Med aftenens sejr ligger Inter nu atter syv point foran nærmeste mesterskabskonkurrent Juventus. Danskerklubben Fiorentina må tage til takke med femtepladsen.
Se hele stillingen fra Serie A herunder:

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar