
Inter måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Roma søndag efter. Romaerne bragte sig foran efter tretten minutters spil, hvor Mirko Vucinic fandt vejen til netmaskerne. Inter fik dog udlignet i anden halvleg ved Samuel Eto’o, der scorede kampens sidste mål til 1-1.
Roma satte sig på begivenhederne fra kampens start. Allerede efter halvandet minuts spil var Mirko Vucinic ved at score, men hans forsøg blev afværget af Lucio, som fik afblæst den faretruende situation.
Lucio og resten af Inter-forsvaret fik dog ikke holdt Vucinic tilbage, da han efter tretten minutter bragte gæsterne i front. Angriberen headede bolden ind bag Julio Cesar fra nært hold og fik dermed sendt Roma foran med 1-0.
Inter var tæt på at svare hurtigt igen på scoringen. Diego Milito var kort tid efter ved at bringe balance i regnskabet, efter at han havde snydt Romas offsidefælde, men Militos afslutning blev på mystisk vis blokeret af Julio Sergio.
I anden halvleg fortsatte Inter med at forsøge at få udlignet. Det lykkedes efter et par minutter, hvor Samuel Eto’o blev målscoren. Det blev kampens sidste scoring og dermed måtte Inter for blot tredje gang i Serie A forlade banen uden at have fået fuldt udbytte. Trods point tabet ligger Inter dog stadigvæk solidt på førstepladsen, mens Roma er på en skuffende trettendeplads.
Skriv et svar