
Inter har i dag udlejet Victor Obinna til spanske Malaga, da han er røget ned i angrebskøen i den italienske storklub.
Inter har i denne sommer mistet Zlatan Ibrahimovic, men ind af døren er kommet Samuel Eto’o og Diego Milito, og derfor var der ikke udsigt til meget spilletid for nigerianeren Victor Obinna.
I sidste sæson fik han ni kampe, hvor han scorede et mål, men i den kommende sæson kommer han nok til at spille en del flere kampe. Den spanske klub Malaga, der har danske Patrick Mtiliga i truppen, har nemlig valgt at leje den 22-årige Obinna for hele den kommende sæson.
Victor Obinna kom sidste år fra Chievo til Inter, og for et par år siden blev han regnet for et af Serie A’s største angrebstalenter.
Skriv et svar