
FC Barcelonas midtbanedynamo, Andres Iniesta, er atter tilbage på træningsbanen, efter at han har siddet ude igennem hele sommeren med en lårskade.
Andres Iniesta var med i FC Barcelonas kamp mod Manchester United i Champions League-finalen, på trods af, at han havde pådraget sig en lårskade.
Efter finalen viste spanierens skade at blive mere kompliceret, og derfor har midtbanespilleren siddet udenfor lige siden, men nu har han fået tilladelse til atter at repræsentere FC Barcelona.
Holdets cheftræner Pep Guardiola har udtaget 25-årige Iniesta til weekendens møde med Getafe CF, men det forventes, at Iniesta vil starte på bænken.
Skriv et svar