AaB måtte nøjes med uafgjort, da en trist affære mod Slavija Sarajevo i kvalifikationen til Europa League endte uden scoringer, 0-0.
AaB var et af tre danske hold, der er i aktion i kvalifikationen til Europa League i aften, og det nordjyske hold havde fordel af hjemmebane, da man tog imod Slavija Sarajevo.
Det er et hold man må mene, at AaB burde kunne slå, men gæsterne ville det anderledes. Hos AaB var flere nye spillere med i startopstillingen. Thomas Gaardsøe startede i backkæden, og på midten var Louay Chanko med.
Det var dog ikke meget, tilskuerne i Aalborg fik at glæde sig over. Da kampen var fløjtet af var der ikke blevet scoret, og nordjyderne fik altså kun uafgjort, 0-0.
Returopgøret spilles den 23. juli i Bosnien-Hercegovina.

d. 29/12/2025 22:22 |
Skriv et svar