
Premier League-klubben Hull har mistet en vigtig brik for resten af sæsonen. Holdets anfører Ian Ashbee er knæskadet, og spås en pause på otte-ni måneder.
Hull sikrede sig i sidste sæson overlevelse i den bedste engelske række, Premier League. Mandskabets anfører Ian Ashbee, som samtidig fungerer forsvarsdirigent, spillede en stor rolle for at dette succeskriterium blev opfyldt.
Men i dag bredte en dårlig nyhed sig i klubben, da det stod klart, at Ashbee har pådraget sig en knæskade, som holder ham ude i længere tid end man havde forventet.
”Han skal til Colorado på mandag, hvor han vil blive opereret. Han slipper forhåbentligt med en genoptræningsperiode på otte-ni måneder, men uanset hvad, er det en stor skuffelse både for os og Ian. Det er jo klubbens anfører, vi må se bort fra,” forklarer holdets manager, Phil Brown, ifølge engelske medier.
32-årige Ian Ashbee tiltrådte i Hull tilbage i 2002, da han skiftede fra Cambridge.
Skriv et svar