HSV’s cheftræner brugte bestemt ikke nogen positive gloser, da han skulle beskrive den nye erfarne forstærkning, Michael Gravgaards skuffende indsats mod Karlsruhe.
Hamburger SV-nyindkøbet, Michael Gravgaard, fik den værst tænkelige debut, da han bar en stor del af lørdagens nederlag til bundholdet Karlsruhe.
Gravgaard var involveret i Karlsruhes første mål, og han virkede heller ikke synderligt rutineret på bundholdets andre to scoringer. HSV tabte kampen 3-2, og cheftræneren Martin Jol havde på ingen måde medlidenhed med nyindkøbet.
”Det var selvfølgelig en dårlig indsats fra ham. Han lod ting ske, som en 18-årig ville have ladet ske, men han er 30 år gammel og en erfaren mand,” forklarer Martin Jol ifølge Der Welt.
”Michael efterlod et godt indtryk under træningen. Men i bagklogskabens lys havde det været bedre, hvis Alex da Silva havde spillet,” siger han.

d. 13/03/2026 16:43 |
Skriv et svar