Наши партнеры

Menu



HSV slog Bayern og overtog Bundesliga-tronen

Tysk fodbold

Dagens topmøde, som samtidig var forårssæsonens første opgør i Bundesligaen, skulle stå mellem fjerdepladsen Hamburger SV samt Bayern München.

Hamburger SV tog hjemme imod giganterne Bayern München, som inden dagens kamp, var ubesejrede i deres seneste elleve ligakampe. Men dette lod hjemmeholdet sig ikke påvirke af.

Kort før pausen kom værterne således i front, da angriberen Mladen Petric headede bolden i nettet på en ripost, da Bayern-målmanden Michael Rensing blot kunne parere David Jarolims langskud.

I anden halvleg gjorde sydtyskerne, Bayern München, mere væsen af sig. Luca Toni fik en stor chance for at udligne, da han blev spillet fri af angrebsmakkeren Miroslav Klose, men italieneren afsluttede, desværre for gæsterne, i sidenettet.

Da der blot resterede et kvarter af kampen, kunne Landon Donovan lade sig indskifte, og dermed få sin ligadebut for Bayern München. Donovan lagde bolden til rette for Tim Borowski, men hans skud gik ligesom Tonis forbi HSV-målet.

Ni minutter før tid fik målræven Miroslav Klose en gigantisk mulighed for at score, da han få meter fra HSV-målet fik blokeret sit skud af hjemmeholdets målmand Rost samt forsvareren Jerome Boateng.

Kampen endte med en 1-0-sejr til hjemmeholdet, der dermed overtager tronen i Bundesligaen, mens Bayern München må pænt tage til takke med tredjepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu