Наши партнеры

Menu



HSV får brasiliansk midtbanespiller tilbage

Tysk fodbold

Den tyske klub Hamburger SV har nu atter den brasilianske midtbanespiller, Zé Roberto, til rådighed, efter at han valgte at forlænge sin ferie uden klubbens accept.

Hamburger SV-ledelsen gjorde store øjne, da de opdagede, at den brasilianske midtbanespiller Zé Roberto manglede på træningsturen i Belek i Tyrkiet.

Det viste sig, at Zé Roberto uden klubbens accept havde valgt at forlænge sin ferie i Brasilien. Da ledelsen opdagede dette, gjorde de det hurtigt klart, at de varslede konsekvenser i form af bøder, hvis han ikke mødte op på træningsturen hurtigst muligt.

Hamburger SV-truppen er nu igen tilbage på vanligt græs, og samtidig er Zé Roberto vendt tilbage. Ifølge klubbens hjemmeside har han undskyldt sit manglende fremmøde med familiære problemer.

På trods af dette, har han dog modtaget en enorm bøde af klubben, der ikke ønsker at kommentere yderligere i sagen, men i stedet vil glæde sig over, at spilleren er tilbage.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu