Наши партнеры

Menu



HSV afviser at sælge anfører

Tysk fodbold

Hamburger SV sigter højt i denne sæson, men holdets store stjerne og anfører, Rafael van der Vaart, vil til Spanien, hvor Valencia skulle have hollænderen på ønskelisten.

Rafael van der Vaart har siden sit skifte fra Ajax til Hamburger haft store mængder af succes. I sidste sæson var han en af de helt store profiler i den tyske Bundesliga, og flere storklubber fra Spanien og Italien har siden meldt deres interesse i den hollandske landsholdsspiller.

Nu skulle Valencia have afgivet et bud på Hamburger SV’s anfører, men ifølge klubbens sportschef, Dietmar Beiersdorfer, så har man afvist købstilbuddet.

“Vi modtog et tilbud fra Valencia mandag, og vi svarede, at vi ikke er interesserede i at sælge Rafael,” udtalte Beiersdorfer på klubbens hjemmeside.

Den anden spanske klub, som viste interesse for Rafael van der Vaart, var mestrene fra Real Madrid. Et skifte til dem synes dog udelukket, da de i dag har præsenteret Van der Vaarts tidligere holdkammerat fra Ajax, Wesley Sneijder, som ny spiller.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu