Наши партнеры

Menu



Hovedsponsere forlænger med DBU

Dansk fodbold

De to hovedsponsorere for det danske landshold, Arla og DONG, har i dag skrevet under på forlængelser af deres aftaler med DBU, således, at disse først udløber efter VM-slutrunden i 2010.

Trods det danske landsholds manglende succes med at kvalificere sig til slutrunder, har mandskabets to hovedsponsorere valgt, at forlænge deres aftaler med DBU. Kontrakterne blev for første gange indgået i 2004, og har siden da betydet, at landsholdet har fået en sund eksponering samt et sikkert økonomisk grundlag i Boldspil Unionen.

”Arla har gennem en årrække været med til at sikre eksponeringen af landsholdet på også utraditionelle medieflader, og DONG Energys aktive anvendelse af sponsoratet de seneste fire år har skabt stor bevidsthed omkring holdet også i de perioder, hvor landsholdet ikke spiller kampe,” siger generalsekretær Jim Stjerne Hansen ifølge DBUs hjemmeside.

”Vi har som bekendt iværksat et langsigtet talentudviklingsprogram, der skal sikre landsholdets konkurrencedygtighed. Indtægterne fra hovedsponsoraftalerne er med til at sikre os en stabil indtægt til dette, vigtige arbejde længere nede i pyramiden,” slutter Hansen.

I efteråret havde DBU også travlt med kuglepennen, da man skrev under på tøj-aftalen med Adidas, samt tv-aftalen med TV 2.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu