Наши партнеры

Menu



Horsens tegner langtidskontrakt med Avci

Dansk fodbold

AC Horsens har i dag forlænget kontrakten med højrekanten Yasin Avci, således at den nu løber frem til 2011.

AC Horsens sikrede sig sidste sommer, Yasin Avci, der blev hentet i Frem. Efter en svær første sæson i klubben, er Avci nu faldet til. I denne sæson har han været fast mand på holdet. Dette store potentiale har nu fået klubben til at forlænge hans kontrakt, så den løber frem til sommeren 2011.

”Han er en meget spændende spiller, som vi stadig kan udvikle og vi har endnu ikke set det bedste fra ham. Han er blevet endnu stærkere rent defensivt, men han har først og fremmest sine forcer i det offensive spil. Han er god i mand-til-mand duellerne og en fantastisk dribler. Sammen kan vi løfte ham endnu mere,” sagde cheftræner Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Den 23-årige kantspiller, har i denne sæson spillet 15 kampe ud af 16 mulige. Han glæder sig over, at han får lov til at videreudvikle sit spil hos Den Gule Fare.

”Jeg har udviklet mig meget under Kent Nielsen og jeg ser stadig store udviklingsmuligheder i AC Horsens. Det sociale har selvfølgelig også haft betydning for min forlængelse og vi har et godt kammeratskab i klubben. Det har været en nem beslutning for mig,” sagde Yasin Avci.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu