Наши партнеры

Menu



Horsens og Vejle delte i lokalbrag

Dansk fodbold

Hverken AC Horsens eller Vejle formåede at score, da de to klubber mødtes i den vigtige bundkamp i SAS Ligaen. Der var ellers scoringschancer til begge mandskaber.

Vejle var bedst i første halvleg, hvor Horsens-holdet smed mange bolde væk og virkede modløse. Horsens blev ikke rigtig farlige, men havde derimod travlt med at forsvare sig i den anden ende, hvor Vejle havde flere gode chancer. Dog førte ingen af disse chancer til scoringer.

I anden halvleg overtog Horsens rollen som det farlige mandskab, og de pressede således Vejle tilbage på banen. Efter 72 minutters spil var dette tæt på at give en scoring, men Besart Berisha formåede ikke at passere Jimmy Nielsen i Vejle-målet.

Få minutter senere fik Berisha en ny stor mulighed, men chancen blev igen misbrugt. Herefter fulgte store chancer til begge mandskaber, men hverken Horsens eller Vejle var effektive nok, og opgøret endte derfor målløst, 0-0.

Resultatet betyder, at Horsens er placeret lige over nedrykningsstregen på tiendepladsen, mens Vejle er sidst med to point op til netop Horsens.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu