Наши партнеры

Menu



Horsens håber på stadionrekord i lokalopgør

Dansk fodbold

AC Horsens håber meget på, at man kan slå den gamle stadionrekord på 6900 tilskuere, når holdet i morgen møder Vejle. Administrationschef Erik Jørgensen håber, at klubben kan komme op på 8000 tilskuere på lægterne.

AC Horsens’ stadion, Casa Arena Horsens, har igennem det seneste år været præget af meget byggerod, men stadionet er snart færdigt. I morgen er der dømt lokalopgør mod Vejle, hvor man håber på hele 8.000 tilskuere, hvilket vil være ny stadionrekord.

”Vi havde 6900 tilskuere til kampen mod Vejle den 17. august sidste år, og vi skulle gerne slå den rekord. Alle betingelserne for at gøre det er til stede. Vi kan byde på en kamp med masser af spænding. Det er lokalopgør, og så lover de godt vejr. Mere kan vi ikke forlange,” fortæller AC Horsens’ administrationschef Erik Jørgensen til Horsens Folkeblad.

AC Horsens udebaneafsnit er udvidet, fordi klubben forventer mange tilrejsende fans fra Vejle.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu