
Mads Rieper har beskadiget sin ene fod og skal have en blokade i foden, og dermed må Horsens undvære sin anfører i de kommende seks til otte uger.
Mads Rieper har allerede siddet ude i et par SAS Liga-opgør, og han var meldt tvivlsom til opgøret mod AGF, men selvom han forsøgte at spille med under opvarmningen, var han ikke i stand til at spille kampen.
“Jeg forsøgte op til kampen mod AGF at træne med, men det gik slet ikke. Jeg har en sene under foden, som er ret kraftigt hævet, og det har gjort ondt i lang tid nu. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at løbe på den mere,” siger Rieper til bold.dk.
Skaden i foden er så alvorlig, at forsvarsspilleren nu skal have en blokade, og det koster altså Rieper mellem seks og otte ugers fodboldpause.
Skriv et svar