Hoffenheims værste mareridt er nu blevet til virkelighed. Klubbens topscorer Vedad Ibsevic har revet et korsbånd over, og er ude mindst seks til ni måneder.
I forgårs blev Bundesligaens ubestridte topscorer Vedad Ibsevic fløjet hastigt hjem efter, at han faldt om under Hoffenheims træningslejr med store smerter i knæet. Efter en undersøgelse i Tyskland er Hoffenheims værst tænkelige scenarie bekræftet – Ibsevic har revet et korsbånd over.
“Vi går ud fra, at der skal en operation til. I bedste fald er han tilbage om seks til ni måneder,” siger klubbens manager Jan Schindelmeiser. Han afviser samtidig, at det vil få Hoffenheims hold til at falde sammen.
Det var i en duel med unge Jerome Boateng under en træningskamp mod Hamburger SV, at skaden indtraf til Hoffenheims store frygt.
Vedad Ibisevic scorede i efteråret 18 mål i 17 kampe, hele seks mål mere end nummer to på topscorerlisten, Bayer Leverkusens Patrick Helmes.

d. 01/06/2026 22:57 |
Skriv et svar