Oprykkerne Hoffenheim generobrede i aften førstepladsen, da de besejrede Köln i Bundesligaen.
I aften var der dømt oprykkerbrag, da FC Köln og Hoffenheim mødtes. Succesmandskabet Hoffenheim fortsatte det imponerende spil, da de sejrede hele 3-1 på udebane.
Gæsternes Demba Ba stod for aftenens første scoring efter 32 minutter. Godt en halv time senere kom ligatopscoreren, Vedad Ibisevic, på måltavlen, da han bragte Hoffenheim foran 2-0.
I det 78. minut fik Petit reduceret, men med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid, scorede Ibisevic sit 16. mål i Bundesligaen i denne sæson.
Hoffenheim kunne med denne weekends 3-1-sejr igen sætte sig på førstepladsen, da Leverkusen tabte på udebane 2-1 til Arminia Bielefeld.
Bundesliga-spydspidsen står nu noteret for 31 point efter blot 14 spillerunder.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar