Der går chokbølger igennem Hoffenheim lige nu, da det frygtes, at Bundesliga-topscorer, Vedad Ibisevic, er korsbåndsskadet, hvilket vil betyde en længere pause.
Vedad Ibisevic har været den helt store profil på sensationsholdet, Hoffenheim, men klubben må nu tænke i andre baner, da angriberen i værste fald har fået en korsbåndsskade, hvilket vil betyde, at han ikke kommer i aktion mere i denne sæson.
“Den første undersøgelse tyder på en slem skade. Nu må vi finde ud af, om det er nødvendigt med en operation,” siger Hoffenheims træner Ralf Rangnick ifølge Bild.
Skaden skete i gårsdagens træningskamp mod Hamburger SV, hvor angriberen måtte lade sig udskifte, og senere har undersøgelser vist, at en korsbåndsskade måske er tilfældet.
Skriv et svar