Наши партнеры

Menu



Heskey har tiltro til unge offensiv-spillere

Engelsk fodbold

Aston Villa var i sidste sæson tæt på at nå kvalifikationen til Champions League. Det lykkedes ikke, men den rutinerede angriber, Emile Heskey, tror på, at de unge offensiv-spillere har fået erfaring ud af at være involveret i topstriden.

Klubben endte på en sjetteplads med et hul på ti point op til Arsenal på fjerdepladsen, der betyder kvalifikation til Champions League. Men Aston Villa var længe inde i striden, og den erfaring mener Emile Heskey vil komme klubben til gode i den kommende sæson.

Især har han været imponeret over offensiv-spillerne Gabby Agbonlahor, Ashley Young og James Milner. Ifølge Aston Villas hjemmeside siger Emile Heskey følgende om de tre unge spillere:

”Vi har nogle unge fyre i klubben, nemlig Gabby, Ashley og James, og de vil have fået en masse erfaring fra sidste sæson. Vi pressede de store klubber, og selv om det ikke lykkedes os at hente fjerdepladsen, har de masser erfaring til de kommende sæsoner. Kommer vi i en tilsvarende situation, har de viden og erfaring, som er utrolig vigtigt.”

Gabby Agbonlahor spillede sidste sæson 45 kampe og scorede 13 mål, Ashley Young spillede 48 kampe og scorede 10 mål og James Milner spillede 37 kampe og scorede 6 mål.

Emile Heskey, der efterhånden er blevet 31 år gammel, er ny i Aston Villa efter i januar at have indgået en kontrakt på 3,5 år med klubben. Hans karriere startede i 1994 hos Leicester City, men oplevede sin storhedstid hos Liverpool fra 1999 til 2004.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu